Godt nytår

Her på Vesterhøjgård gik vi ind i 2008 uden det store brag af en nytårsfest. Vi nød eftermiddagen, aftenen og natten sammen med gode venner. Nød at have tid og overskud til lidt ekstra. Jeg havde desværre mistet stemmen allerede før velkomstdrinken - så der var ikke meget ballade med mig denne nytårsaften. Til gengæld blev jeg selvudnævnt fyrbøder. Vi har et udebad - et trækar med undervandsbrændeovn - hvor der sagtens er plads til to familier, og med lidt effektiv fyring med noget godt brænde, var vandet klar i god tid til kl 24. Det er helt specielt med frost i luften, is i det våde hår, 39 grader varmt vand og en stjernehimmel som lyses op af fyrværkeri, og så bare sidde der i det varme vand, og nyde sin champagne! Det anbefales hermed!

Nå, men selvom jeg havde mistet stemmen og ikke kunne snakke, var der alligevel rig mulighed for reflektion over året der gik, og året der kommer. Der er så mange steder jeg synes, at der er brug for forbedring. Jeg synes, at der er så mange steder, hvor vi kan gøre det meget bedre, hvis vi bare ville se muligheder og prøve noget nyt. Og den mulighed vil jeg gribe igen i 2008. Det gælder både i det nære og lidt mere på distancen. Både i kommunalpolitik og i landspolitik.

Jeg tror, at klima og EU kommer til at fylde meget for os i politik i 2008.

EU, fordi vi kommer til at diskuterer forbehold - og fint for mig. Bare vi også kommer til at diskutere, hvad vi vil med EU. Hvor meget vi mener med det samarbejde. Fogh mener det jo kun ved festlige lejligheder. Når det for alvor gælder - som Irakkrigen - så lader han fællesskab være fællesskab - og spæner logrende efter Bush og Blair. Her var der ellers for alvor mulighed for at vise, at EU er et stærkt fællesskab.

Klima, fordi der er sat en dagsorden, som vi alle vil blive berørt af. I Mariagerfjord Kommune tager vi hul på at lave en klimastrategi - og på landsplan arbejde virksomheder allerede med strategier for at nedbringe deres CO2 udslip, og der laves kampanger fra Statens side, for at får de private forbrugere til at slukke på kontakten, skrue ned for vasketemperaturen og lade blien stå. Og det er en meget relevant dagsorden, som berører os alle.

Jeg ser 2008 som endnu et travlt år, med spændende udfordringer både på hjemmefronten og på den politiske front. Måske kommer jeg ind som stedfortræder i Folketinget, og får det prøvet. Måske får vi en afgørelse på udledning af kvælstof til Mariagerfjord. Måske bliver de fire forbehold til EU afskaffet. Måske bliver den planlagte golfbane ved Hegedal endeligt aflivet. Måske får vi en skolestruktur i Mariagerfjord Kommune som sikrer god faglighed i skolen OG landsbysamfundene som et hele. Måske får Folketinget kigget på de helt tossede regler om salg på ekspropriationslignende vilkår (mere om det senere :o)

MÃ¥ske…jeg vil gøre mit

Én kommentar til “Godt nytÃ¥r”:

  1. 1
    Jordvarme manden skrev:

    Fed post … har du været længe om at skrive den ?

Skriv en kommentar til dette indlæg: