Kandidat til EU parlamentet
Jeg har valgt at stille op til EU parlamentet på SFs liste.
Det har jeg valgt fordi, jeg mener, at det er vigtigt, at vi får skærpet opmærksomheden omkring EU og EU parlamentet. Det er måske det største problem, vi har i det Europæiske samarbejde - at vi ikke har befolkningen med. At rigtigt mange har givet op.
Og jeg forstår det godt. Jeg forstår godt, at man giver op overfor en organisation som EU der er så stor uskuelig og udansk - og ind i mellem temmelig uforståelig…
Ikke des mindre vil jeg tage denne udfordring op, at skabe opmærksomhed og mere forståelse for EU. For mig er EU en vigtig politisk kampplads, og det der vedtages i EU er i aller højestegrad vedkommende for os alle. Det har indflydelse på det vand vi drikker, den mad vi spiser, naturen omkring os, finanspolitikken (også selvom vi ikke har Euro!) lønninger, produktionsdyrenes sidste rejse til et slagteri i Europa og mange andre ting. Det har indflydelse på alt det nære omkring os, derfor er det værd at ofte noget energi på. Jeg vil knokle for at skabe en bedre forståelse for den politiske platform EU er, og hvor vigtigt det er, at vi alle går hen og stemmer. Jeg vil knokle for stemmer til SF fordi:
- der skal dæmmes op for den internationale kriminalitet, og gribes benhårdt ind overfor kvindehandel,
- der skal kæmpes for en høj ambision, når det gælder klimapolitik,
- der skal sættes fokus på arbejdsmarkedet, så vi sikrer strejkeretten og danske lønninger på danskearbejdspladser
Jeg ser frem til valgdagen 7. juni og håber valgkampen har kunnet engagere mange mennesker til at tage stilling - og give sin stemme til SF.
Det kunne være så godt.
jeg håber kraftigt at du bliver valgt til EU.
jeg har dog et spørgsmål til tredje punkt:
“Danske løninger til danske arbejdspladser”
såvidt jeg ved, så er det en sag der er op til diverse fagforeninger og ikke noget som EU kan have indflydelse på.
Er det virkeligt er punkt som EU kan have indflydelse på?
vis ja, hvordan?
Hej Anders
Det blev jeg så ikke i denne omgang - men tak for opbakningen!
Der er i EU lavet tiltag der gør de danske lønninger på danske arbejdspladser er under pres. De udhulser den danske model - og lader den danske fagbevægelse stå alene som boldværk mod resten af EUs lønninger. Det jeg synes vi mangler er et udspil fra den danske fagbevægelse på, hvad deres løsningsforslag er. Men der er helt stille…