Driftsleder og politiker

Så er kommunalvalget overstået, og de nye hold er sat.

SF havde et kanon valg - og det lover godt for fremtiden. De nyvalgte og genvalgte politikere skal nu lede landets kommuner under en stram økonomi og gennem en tid hvor staten strammer grebet om kommunernes frihed. Set fra min stol har den stramme økonomi i mange kommuner allerede betydet, at de politiske visioner støver til på hylden, der udføres i stedet “damage control” i højeste gear. Det gælder i højere grad om at gennemføre besparelser, der hvor det gør mindst ondt - end om at styre kommunen hen mod en politisk vision.

På den måde er mange politikere endt som driftsledere fremfor politikere i den kommunale drift.

Det er den store udfordring for de nye kommunalbestyrelser - holde de politiske ideer over driftssuppen - og sikre, at driften bliver effektiviseret samtidigt med, at kommunen bliver udviklet hen mod de politiske visioner.

Jeg har det rigtigt godt med, at mange flere SFere skal tage del i denne opgave, det lover godt for fremtiden.

Skriv en kommentar til dette indlæg: