Borgerligt klimanøl
De store lande i EU, Tyskland, Frankrig og Storbritannien har meldt ud at EU bør gå efter en 30% reduktion i 2020. Dette har længe været et krav fra SF, også inden klimamødet i København, og det er ikke blevet mindre relevant at EU stiller ambitiøse mål efter fiaskioen i København i December.
Men Venstre nøler forsat, og mener kun EU skal melde en 30% reduktion ud, hvis der bliver en international aftale. Hvorfor? Jeg tror, at der er flere grunde end de åbenlyse, men Venstres klimaordføre siger selv, at det skyldes frygten for, at det vil sende arbejdspladser udenfor Unionen.
Og det er jo det sædvanlige: fremfor at se muligheder ser Venstre kun begrænsninger. At tage et politisk ansvar og stille nogle ambitiøse miljøkrav, skaber et træk på markedet efter innovative løsninger, og dermed en vækst i Unionen i den industri som har løsningerne på klimaudfrodringerne. Det er god økonomi OG sund fornuft.
De førende danske virksomheder har set dette forlængst, og er rigtigt langt med mange forskellige løsninger, som vil kunne bringe os en 30% reduktion i CO2 udledning.
Men så længe der ikke stilles politiske krav, så er efterspørgslen efter produkterne ikke tilstrækkelig høj til at priserne kommer ned i et leje, hvor produkterne for alvor bliver en del af løsning. For at de innovative teknologiske løsninger kan blive en del af vores hverdag kræver det politisk mod til at gå i front. Og det bliver bestemt ikke med den ansvarsforskrækkede siddende regering.
Kære Karen T(o)uborg
EU er ikke interesserede i at reducere med 30% CO2, det giver alle Nationale industri- og arbejdsgiverforeninger klart udtryk for, herunder DI.
Problemet er ikke ‘Global opvarmning’ p.g.a. CO2 udledning, men finanskrisen der stadigvæk kradser…. F.eks. er England statsgæld 4 gange større end forventet 37.000 mia. kroner (eller læs 1.4 mio kr. pr Englænder) disse penge skal selvfølgelig tilbage i Statskassen, enten via højere skatter (hvilket er tabu) så CO2 afgifter er nemmere at forføre befolkningen med, hvis man altså tror at global opvarmning er et problem…
Tyskland og Frankrig har nøjagtigt det samme problem.
>>The great thing about old magazines and newspapers is that once published, they can’t be adjusted.<<